Metakognitiv terapi

I metakognitiv terapi betragtes det som værende helt normalt at have negative tanker, og at de negative tanker ikke i sig selv er årsag til psykiske problemer.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at tænke på.

I stedet for er der fokus på, hvor meget tid og opmærksomhed, du bruger på at tænke negativt, og hvorfor du gør det.

Evolutionsmæssigt set har det været en nødvendighed for overlevelse, at urmennesket havde fokus på farer, der enten lurede i baggrunden eller truede dem på livet.

Det har medført, at negative tanker på mange måder er mere naturlige for os end positive, og at vi har en tendens til at bekymre os i flere timer og dage, og at grubleriet hænger fast og skaber en ubalance.

Der skal tre positive tanker til for at opveje en negativ.

For nogle er det vanskeligt at lægge de normale negative tanker bag sig, og følgen af det kan være at du bliver vedvarende trist eller f.eks. angst.

Metakognitiv terapi har fokus på at minimere negative tanker, så det interessante er mere hvor længe du tænker negativet end hvad du faktisk tænker på.

Du skal altså lære at begrænse den tid, du bruger på at tænke negativt, og hvis du har gået rundt med en specifik negative og bekymrende tanke, kan du f.eks. spørge dig selv om følgende:

·         Hvad giver det mig at tænke sådan?

·         Hvordan får jeg det følelsesmæssigt ved at tænke sådan?

·         Kan jeg stoppe med at tænke sådan?

Du kan ikke styre, at din hjerne fast kommer op med en lind strøm af tanker og en del negative, men du bestemmer, hvor meget opmærksomhed, du giver de negative tanker.

De negative tanker vil automatisk fylde mindre, hvis du giver dem mindre opmærksomhed, og dermed påvirker de dig mindre.

Når du bliver mindre påvirket, vil din tristhed, depression, stress eller angst lette og med tiden forsvinde.

Hensigten med metakognitiv terapi er at finde ud af, at det er DIG, der styrer dine tanker og ikke tankerne, der styrer dig.

Denne viden kan du anvende til at lære at bruge så lidt tid og opmærksomhed som muligt på de negative tanker.

Ting tager tid, og tålmodighed er en dyd. Vedholdenhed betaler sig selvom, det er svært.

Passer et eller flere af følgende spørgsmål på dig?

·         Bekymrer du dig for meget?

·         Sover du dårligt om natten?

·         Kører dine tanker i ring?

·         Har du tankemylder?

Er du interesseret, kan du læse mere om vores terapiforløb i København her.

Invester i dig selv og kom dine udfordringer til livs.

Læs også om kognitiv terapi her.