Coaching i organisationer

Annette Eberhardt_organisationscoach.jpg

Min passion er at hjælpe mennesker til at folde sig ud. Det gælder også i arbejdet med coaching i organisationer.
På en meget nærværende og tillidsskabende facon møder jeg dig – lige der, hvor du er.

Dna’et i en virksomhed eller en organisation er de mennesker, der arbejder der. Dvs. alle ledere og alle medarbejdere. Når den hårfine balance findes, hvor både virksomhedens, ledernes og medarbejdernes behov og ønsker mødes, er du lige i centrum af et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø og trivsel

Et godt arbejdsmiljø, med godt lederskab og glade kollegaer, betyder meget for os. At gå glad på arbejde er godt for vores fysiske og mentale helbred. Vi bliver mindre stressede og mindre syge, når vi kan lide det, vi laver, og når vi trives i det miljø, vi færdes i. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for at skabe balance i livet generelt, og så er det med til at holde på de dygtige medarbejdere.

Hvad kendetegner det gode arbejdsmiljø?

Det gør et sundt og sikkert arbejdsmiljø med god medarbejdertrivsel og produktivitet, en god work-lifebalance, positive relationer blandt kollegaer, en arbejdsbyrde der kan overskues og en støttende ledelsespraksis.

Hvad kendetegner den gode virksomhed?

Vækst, performancekultur og ambitioner kan godt forenes med trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Det forudsætter, at mennesker i virksomheden ses, høres og får vist interesse.

Når vi føler, at vi er en del af fællesskabet, føler os kompetente og forstået, når vi har en vis grad af frihed og autonomi, og det vi laver giver mening, så er de basale krav hos mennesket opfyldte. Dette gør, at vi føler os trygge og tryghed medfører, at vi kan handle selvstændigt, præstere inden for aftalte rammer og være mentalt robuste.
Som virksomhedscoach kan jeg hjælpe din virksomhed eller organisation til at skabe psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø.

Jeg tilbyder:

coaching-i-organisationer

Jeg kan flytte dine medarbejdere uanset, hvor de er

“Annette skaber tillidsvækkende og inspirerende rammer fra første session, og så er hun god til at justere sin tilgang løbende. Hun skubber på, når der er behov for det, og hun skaber rum for reflektion og eftertænksomhed, når der er behov for dette. Og, vigtigst af alt, så mærker man med det samme, at hun oprigtigt brænder for, at man som klient lykkes med at flytte sig og blive en endnu bedre udgave af sig selv. Det er virkeligt dejligt at mærke, og dette engagement smitter af igennem hele forløbet”
- Jonas, erhvervsleder, 38 år.

Min erfaring og tilgang til erhvervscoaching

Som virksomhedscoach i din organisation eller virksomhed byder jeg ind med åbenhed, positivisme, en solid faglig baggrund og stor erfaring.

I mit arbejde med erhvervscoaching i København tager jeg afsæt i eksistentiel, kognitiv- og positiv psykologi som min teoretiske ramme. Herudover inddrager jeg elementer og værktøjer fra mindfulness og meditation, og det hele udføres med pædagogisk tæft og i tillidsskabende rammer.
Alle coachingforløb bliver skræddersyet med udgangspunkt i den enkelte leder eller medarbejders arbejds- og livssituation, og udgangspunktet er altid i 1:1 samtalen.

Mine coachingforløb i organisationer tager udgangspunkt i den nærværende og tillidsskabende relation, for på den måde kan jeg på bedste vis hjælpe mennesker til at folde sig ud.