Bølger

Det går op og ned både i livet og på havet. Havet kan en dag være helt roligt, spejlblankt og blåt med solens stråler lysende over sig, der kaster positive reflekser på hvem, der nu end vil gribe dem.

En anden dag kan bølgerne være meterhøje og skumbrusende med truende skyer i horisonten, der varsler voldsom regn.

 Og så findes der alle de andre dage midt imellem.

Der er steder i verden, hvor stormene suser mere, og bølgerne slår hårdere, men ingen steder er der uvejr 365 dage om året.

Måske kan du vælge, hvor du vil være og på den måde holde dig fri af uvejr. Måske kan du ikke.

Det, du med sikkerhed kan vælge, er hvordan du vil forholde dig til vejret og omstændighederne.

Du kan som en erfaren sømand lære at navigere i det vilde stormvejr og sejle udenom de største bølger og lægge skibet mest hensigtsmæssigt i forhold til vinden.

Viden og erkendelse kan være lig med accept. Accepten af, at tingene lige nu er, som de er, og at dit humør er tæt på nulpunktet kan i sig selv være en lettelse.

Hvis du samtidigt har indsigt i dig selv og kender til dine tankemønstre, følelser, hvordan din krop reagerer samt dine vaner, så vil du have lettere ved at vaje som et siv i vinden i stedet for at knække.

På  den måde og uanset hvor højt bølgerne end går, så kan du styre, hvordan du reagerer.

Det kan være lettere sagt end gjort. Du bliver ikke verdensmester lige med det samme, men hvis du øver dig, kan du ikke blive andet end bedre.

Du kan, hvad du sætter dig for. Måske vil det være en ide for dig at lære at være mental robust?

og blive en go sømand på dit fine skib?