Stress

Mange unge i gymnasiet lider af stress. En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2017 i to gymnasieklasser viser, at 55 procent af eleverne ligger i toppen af stressskalaen. Stressniveauet svarer til de 20 procent mest stressede i resten af befolkningen. Næsten hver fjerde ung føler sig presset og stresset, men få taler om det. 

HVAD DU VIL LÆRE UNDER FORLØBET:

Fakta om stress: Hvorfor får man stress, hvem og hvor mange?

Kroppens reaktion på stress: Hvad sker der i kroppen, når man har stress og hvilke symptomer giver det? Passer det på mine symptomer?

Stressorer: Hvilke ting, emner, personer eller situationer skaber stress hos dig?

Dit stressmønster: Ved at kende dine reaktioner og kunne se sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling vil du kunne genkende dit stressmønster og stoppe det i tide. Og dermed lære at passe bedre på dig selv.

Mindfulness og meditation: Lær at være i nuet med de ting, der nu engang er. Lær at være opmærksom og accepter de ting, som du ikke kan ændre. Lær at være nærværende, at mærke din krop samt at skabe ro i tanker.

Password: Find dit personlige password, så du altid har et 4-dimensionelt kodeord i form af et tanke-, følelse-, krop-og handlingssæt til at trække op af værktøjskassen.

Sammenhæng mellem tanker, følelser, krop & handling: Ud fra situationer, som du og de øvrige deltagere kommer med, analyserer du dig frem til, hvilke tanker og følelser du havde i den pågældende situation, hvilke tegn/symptomer bemærkede du i kroppen og hvilken handling/adfærd situationen resulterede i. Reflektioner hos dig og resten af gruppen om, hvordan der kunne være handlet anderledes. En metode til at lære sine tanke-handle mønstre at kende.

KRAM: Kost, rygning, alkohol og motion. Døgnrytme og sovevaner.